Barndommen

 

Livets Fodspor

 

Exam. Psykoterapeut ~ Matthias Axelsen

 

Psykoterapi ~ Parterapi ~ Danseterapi ~ Personlig udvikling

 

Barndommen

  

Vi lærte at tilpasse os, så vi fik opmærksomhed!

I ID terapi arbejder med fokus på det bedste fra 7 forskellige terapeutiske retninger. Den psykodynamiske retning er en af de 7, hvor vi arbejder med, at se tilbage i barndommen, hvor der kan ligge ubearbejdede sår og behov der ikke blev opfyldt.

Vi har måske som barn fået at vide, at vi ikke var gode nok, som vi var - vi skulle være på en anden måde. Vi skulle måske være de søde, hjælpe mor, være fars pige eller opføre os ordentligt. Vi lærte at tilpasse os, så vi fik den nødvendige opmærksomhed, kærlighed, anerkendelse og omsorg, Ved at udfylde pladsen i familien på vores særlige måde, gav det følelsen af eksistensberettigelse - vi havde ret til at være her.

Ved at udvikle de evner og væremåder der kunne accepteres af vores forældre, var der andre kvaliteter, der måtte gemmes af vejen. Vi mistede på den måde kontakten til os selv, og blev "det tilpassede selv", i vores forsøg på at leve op til mor og far.

Denne udvikling har medført, at vi som voksne er vi bange for, at blive bedømt, fordømt, eller vurderet, når vi er i kontakt med omverdenen. Der kan opstå en frygt for, at vi ikke er gode nok, at vi ikke er vellidt. Frygten bunder i angsten for at blive udelukket, føle os svigtet og forladt.

I terapien arbejder vi med at tage ansvar for vores liv, accept af det der skete og lære af det, så vi kan leve med vores historie på en nuanceret måde. Vi undersøger om det er muligt at tilgive vores forældre, da de gjorde det bedst de var i stand til på det tidspunkt, selv om det ikke var "godt nok".

Din biologiske mor og far har givet dig livet, og uden dem ville du ikke være her. Det er sundt at anerkende dine forældre for det, og give dem ansvaret tilbage for deres handlinger. Ved at give plads til og arbejde med dine følelser, kan du lære dig selv af kende, og møde livet på en ny måde.

Psykoterapeut MPF

Matthias Axelsen

Pris for private klienter i psykoterapi:

kr. 800,- pr. session som er

på 1 1/4 time.

 

Psykoterapi i Bagsværd:

ring og få en aftale til terapi

på tlf. 21 26 11 20

matthias@livetsfodspor.dk

 

 

"Ha' Tillid og Tro

~

Dit Liv vil Gro!"