Traume

 

Livets Fodspor

 

Exam. Psykoterapeut ~ Matthias Axelsen

 

Psykoterapi ~ Parterapi ~ Danseterapi ~ Personlig udvikling

 

Traume

 

Ofte er det mange små traumer, der lægger sig som perler på en snor!

De fleste af os bærer rundt på store eller små traumer i vores bagage, der kan stamme fra vores barndom eller senere ulykker og begivenheder. Ofte er det mange små traumer, der lægger sig som perler på en snor, og på den måde får en traumatisk indflydelse på vores liv.

Vi kan leve et godt liv i mange år, uden at føle os påvirket af de traumatiske oplevelser, og en lille ubetydelig hændelse kan være det, der "får bægret til at flyde over". Vi mærker en tydlig ændring hos os selv, føler os deprimeret, kede af det, vrede, føler frygt eller angst, alt sammen følelser, der er indeholdt i sorg, chok og traume. Det almindelige forsvar der tidligere hjalp os, som en beskyttelse mod at mærke de traumatiske følelser, virker ikke mere, og vi kan ikke længere undgå at tage af os selv.

Traumer kan være:

Store traumatiske oplevelser, som tæsk af f.eks. far og mor eller andre voksne, da du var barn eller teenager. Vold senere i livet, fra din mand eller andre, incest i barndommen, seksuelle overgreb eller voldtægt.

En påvirkning gennem mange år, der ikke umiddelbart tillægges en betydning, da det var sådan det var. For eksempel at blive overset og glemt, få særstatus i familien, at skulle præsterer eller være ansvarlig for stemningen i familien.

Trafikulykker - at være vidne til eller direkte involveret i dødsulykker, samt at miste nærtstående venner eller familie, som er afgået ved døden. Dødsfaldet kan være naturlig død, selvmord, ulykker eller andre omstændigheder.

I terapien arbejder vi med, at klienten forløser og rumme disse alvorlige hændelser, så det kan lade sig gøre, at leve med dem på en ny måde. Historien er skrevet, vi kan måske lære af den, og være i fred med erindringen på en ny måde - selv om vi ikke troede det var muligt.

Psykoterapeut MPF

Matthias Axelsen

Pris for private klienter i psykoterapi:

kr. 800,- pr. session som er

på 1 1/4 time.

 

Psykoterapi i Bagsværd:

ring og få en aftale til terapi

på tlf. 21 26 11 20

matthias@livetsfodspor.dk

 

 

"Ha' Tillid og Tro

~

Dit Liv vil Gro!"